En quick guide til Høbjergs spiseklubber

En af Høbjergs hyggelige traditioner er den månedlige spiseklub i hver af grupperne. Vi får talt med hinanden om stort og småt, som er svært at finde tid til i den hektiske morgenaflevering, og vi får lært hinanden endnu bedre at kende. For børnene har spiseklubberne som regel meget stor betydning. De glæder sig – og bliver ofte meget skuffede, hvis de ikke kan være med. Så hermed den allerstørste opfordring til at deltage!

For at det ikke bliver alt for kaotisk i den relativt lille opsamler opfordrer vi til, at man i vintermånederne som hovedregel kun deltager 1 barn og 1 voksen. Man kan selvfølgelig stå som enlig forælder lige den aften og kan være nødt til at tage søskende med, og det er helt okay. Ingen skal føle sig ekskluderet. Om sommeren opfordrer vi til at komme hele familien, for der kan vi være udenfor på legepladsen.

Sådan organiseres spiseklubber
Den første spiseklub i slutningen af august tages initiativ til at gruppens pædagoger. Og det er faktisk den eneste gang, de voksne fra Høbjerg blander sig i at arrangere spiseklub. For til denne første spiseklub bliver datoerne for de følgende spiseklubber planlagt og sendt rundt. Og herefter skriver hver familie sig på til at lave mad to gange pr. halvår – og står således for alt det praktiske til samtlige spiseklubber fremover. Skulle man blive akut forhindret i at lave mad en af de to gange, man har skrevet sig på, er det forældrenes eget ansvar at bytte madtjans.  

Til hver spiseklub er der altså to forældrepar, der står for maden. Det kan fx være, at den ene familie står for hovedret, mens den anden familie sørger for snack (f.eks. grøntsags stænger), tilbehør (fx brød, smør, revet ost) og dessert.  ”Gæsterne” medbringer selv drikkevarer, og det er helt ok med et glas vin.

Et par dage eller tre inden en spiseklub skriver værtsforældrene rundt til gruppen (og gruppens pædagoger) og annoncerer spiseklubben, så alle kan tilmelde sig med antal.

Har man tilmeldt sig – og kan man alligevel ikke komme, fx pga. sygdom – er det vigtigt at melde afbud, så værtsfamilierne ikke laver for meget mad.

Sådan foregår spiseklubber

Værtsfamilierne bestræber sig på at have maden klar mellem kl. 17 og 17.30, så ulvetimen ikke bliver alt for slem for de mindste. Alle er fælles om at dække bord, tænde stearinlys m.m. Er vejret til det, kan man spise ved bordene på legepladsen, dog først efter kl. 17, når alle børn fra de andre institutioner er gået hjem. Der er absolut ingen forventninger om store kulinariske anretninger, det primære er at mødes.

Inden spisning tager et par kammeratlige voksne initiativ til at gelejde alle børnene ud at vaske fingre, og man hjælpes ad med at få serveret for børnene, så de får først.

Spiseklubberne er på bedste Høbjergske vis i det hele taget baseret på, at alle hjælper hinanden og hinandens børn – også selvom man ikke har madtjansen! Dæk bordet, server for børnene først (også de andres børn), dirigér håndvaskeriet før maden eller sæt en leg i gang, hvis nogle er urolige – så bliver alting meget lettere og sjovere. 

Efter spisning står det gruppen frit for at slutte af med en kop kaffe.

Pædagogernes rolle til spiseklubber

De voksne fra Høbjerg har fri til spiseklubben – både for madlavning, servering og oprydning. De er ikke på arbejde, og de passer derfor ikke børn, mens der er spiseklub. De kan heller ikke involveres, hvis nogle forældre har brug for at bytte madtjanser. De er simpelthen bare gæster – så stik dem et glas vin (hvis de har lyst) og nyd, at de har tid til at snakke og hygge.

Oprydning efter spiseklub

Det kan være en god idé at aftale et ‘oprydningshold’ ved spiseklub-start. For de familier, som har knoklet med madlavning, er selvfølgelig totalt fritaget for opvask og oprydning. Det hjælpes alle andre om.

Opsamleren skal afleveres i pæn stand. Opvaskemaskinen skal være sat over og al opvasken taget. Er der opvask til overs, efter at opvaskemaskinen er sat over, tages det sidste i hånden.   

Gulvet fejes, borde og stole stilles på plads.

Velbekomme

Og PS: Er er noget, man er i tvivl om vedr. spiseklubber, så er der som regel altid et par garvede forældre i gruppen, der er 1-2-3 kammeratlige til at forklare.